Medarbejder med løntilskud - privat ansættelse

Løntilskud privat virksomhed
Ved at ansætte en person med løntilskud i din virksomhed kan du få mulighed for at vurdere den nye medarbejders kompetencer og samarbejdet med kollegerne.

Den ledige kan gennem en løntilskudsstilling tilegne sig nye kompetencer, som kan være til gavn for både din virksomhed og den ledige.

Job med løntilskud kan med fordel bruges som indgang til en ordinær ansættelse. Tidsperioden afhænger af den lediges situation, men kan være i op til 6 måneder.

For revalidender og skånejobbere kan løntilskuddet dog vare mere end 6 måneder. Jobcenter Syddjurs afgør i hvor lang en periode, løntilskuddet skal gives.
 

Satser

  • Løntilskuddet til dig som arbejdsgiver afhænger af hvilken gruppe, den ledige tilhører, og den lediges kvalifikationer.
  • Du kan se den aktuelle sats i Tabel 10 i Vejledning om satser m.v. 2017


Vilkår

  • Jobcenter Syddjurs skal skriftligt godkende løntilskudspladsen.
  • Jobbet med løntilskud skal være egnet til at bringe den ledige i en ordinær stilling - i virksomheden eller et tilsvarende fagområde.
  • Løn og arbejdsvilkår følger de normale overenskomster på ansættelsesområdet.
  • Din virksomhed skal udarbejde en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesbrev, hvor løn- og arbejdsvilkår beskrives. Samtidig skal den forventede tilskudsperiode fremgå.
  • Der skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ordinært ansatte og ansatte med løntilskud i virksomheden. En medarbejder med løntilskud skal udvide det samlede antal medarbejdere i virksomheden.
  • Virksomheden må ikke bruge medarbejdere med løntilskud til produktion og andet arbejde, som er konkurrenceforvridende.


Læs om, hvordan en mentorordning evt. kan støtte din nye medarbejder, hvis han eller hun kræver særlig oplæring. 


Hvis du ønsker flere informationer om ansættelse af en ledig med løntilskud, er du altid velkommen til at kontakte Jobcenter Syddjurs.

Opdateret: 30/06/2017 - 08:56